Positiv julekalender 9. december 2018

Positiv julekalender 9. december 2018

december 9, 2018 Uncategorized 0
Julekarrusel Penny Lane Aalborg

Glæden ved at give

Med fare for at lyde vildt sentimental og super romantisk, så tænk på et lille barn, der giver dig en gave. Måske vil barnet give dig en tegning, som barnet  har lavet, måske er det et stykke af sin kage. Kan du se den helt umiddelbare glæde. Glæden ved at se dig blive glad.

Når du mærker efter, så kender du måske selv til denne glæde – at give en gave.

En gave kan være mange ting. Det behøver ikke at være en fysisk ting, som koster penge, men kan være en handling. En hjælpende hånd, et trøstende ord, at være lyttende, at sende et smil.  Du kan selv fylde mere på listen, men når du er opmærksom på dine omgivelser, vil du finde masser af muligheder for at hjælpe.

Jeg har lagt mærke til at jeg får en masse smil, når jeg bevæger mig rundt ude i det offentlige rum. Måske er der nogle der finder mit udseende morsomt – det er jo vinter, så hatte og tørklæder kan da ændre et look voldsomt. Men efterhånden er smilene blevet en fast og dejlig del af min hverdag og jeg har resoneret mig frem til, at det er et resultat af mit eget åbne og smilende ansigt. Smil til verden og den vil smile igen.

Skal vi ikke alle sammen øve os på at give noget til hinanden? Uden at forvente at få noget tilbage. Se hvad der sker omkring dig 

Positiv julekalender -et dagligt boost til din jul.

Jeg vil hver dag i december fortælle om en positiv tanke, citat eller andet skriv fra mit eget liv. Måske kan det give dig et smil på læben.

I denne mørke tid, kan det være svært at finde energien og se de positive ting i ens dagligdag. Det kan føles, som en ekstra belastning at finde overskuddet frem til julehygge. Derfor vil jeg lave positive opslag, som du hver dag kan se frem til.