NEJ

NEJ

januar 26, 2019 Positive tanker 0

Ordet barnet siger klart og tydeligt: NEJ, når barnet ikke vil

Desværre har ordet nej fået en negativ betydning for de fleste. Vi tør ikke sige nej. Selvom det betyder det vil overskride vores egne grænser.

Du har egentligt ikke overskud til festen du har sagt ja til, fordi din hverdag og dit liv har væltet dig omkuld. Du trænger mere til at slappe af og komme ovenpå. Festen føles som en dum pligt og ikke noget du glæder dig til.

Du er til generalforsamling i dit barns klub og blive bedt om at stille op til bestyrelsen. Du ved du ikke har tiden og måske heller ikke megen lyst til det, men ender alligevel med at sige ja. Fordi det gør man. Som den gode forælder kan du jo ikke sige fra.

Dine familie inviterer til kommen sammen, lige op til en eksamen, hvor du skal have forberedt dig. Sammenkomsten foregår ude langt på landet, hvor bare transporttiden ligger langt væk. Måske har du bare ikke overskuddet til sammenkomsten alligevel af andre årsager, men du siger ja for ”husfredens” skyld.

Din partner har lyst til at gå en lang tur, mens du mest trænger til at crashe sofaen.

For 10 gang denne måned skal du spise en ret, som din partner er vild med, men som du er godt og grundigt træt af.

Dit arbejde vil gerne invitere til julefrokost, sommerfest, bowling eller andet spas, men du synes egentligt du har set nok på dine kollegaer hele ugen.

Din chef kommer med en opgave 2 minutter i lukketid, om du ikke liiiige kan fixe det. En opgave som tager mindst en halv time. Det gjorde han også 2 gange i sidste uge.

Mærk nu efter dig selv

Naturligvis må kompromiset råde engang i mellem. At være som barnet der trodsigt siger nej er ikke det jeg mener. Til gengæld vil jeg råde dig til, som et fornuftigt menneske, at tage ansvar for hvad du kan klare og hvad du ikke kan klare. DU er den eneste der kan mærke det.

Du skal leve med dine beslutninger og ikke den person der et kort øjeblik vil overtale dig til at gøre noget du inderst inde ikke gider.

Hvis du nu siger nej til festerne du ikke gider, mon ikke de har det sjovt alligevel? Gode venner vil dig det bedste og ønsker dit gode selskab når du er i humør til det. De vil forstå at du er nødt til at trække stikket engang imellem.

Hvis du nu siger nej til bestyrelsesjobbet, uanset hvor meget de beder om det. Tror du ikke de finder en løsning uden dig? Du er ikke en dårlig forælder fordi du ikke har tiden. Du er måske en bedre forælder, fordi du prioritere at være mere sammen med dit barn end at rende til bestyrelsesmøder.

Jeg ved godt at finde den rette balance i at vælge til og fra er svær, men den eneste der helt reelt kan mærke hvad du har lyst og kræfter til at gøre er dig.

 Når du ikke siger nej

Hvordan har du det inden i? Hvordan føles det når du hele tiden halser efter hvad andre forventer af dig i stedet for at gøre noget af det du vil?

Du mister din egen mening og din egen selvfølelse.

Du finder selv undskyldningerne frem for, hvorfor du hjælper hele tiden og altid stiller op. De fleste har du fået ind i dit system, som en kopi af alle de overtalelser du har mødt på din vej. De gange du ikke fik sagt fra.

Begynd allerede i dag med at sige fra

Jeg lover dig, at det hjælper. På din egen selvrespekt. På andres respekt for dig og på din egen mavefornemmelse.

Når du på en god og ordentlig måde fortæller dine omgivelser at du siger nej til opgaven/oplevelsen eller andet, så fortæller du også dem en historie om at du tager dig selv alvorligt og respekterer dig selv.

Hvis du så samtidigt øver dig på at mærke efter hvad du virkelig har lyst til at gøre og ikke har pligt til at gøre, så er det helt pludselig et andet lys foran dig.

God sne weekend derude