Motivation

Motivation

april 25, 2019 Positive tanker 0
Motivation eller skyld

Velvære

Lyden af fugle der fløjter. En puslen i hækken af en anden fugl, der leder efter redemateriale. Biler og mennesker der er på vej. Duften efter regnen der faldt i nat. Asfalt og våd jord, blandet med blomsterdufte.

Tankerne kommer og går. Overvejelser og huskelister dukker op, afbrudt af nye oplevelser på min vej, på min løbetur, en formiddag i Aalborg midtby.

Turen er en fornøjelse og jeg nyder hvert et skridt jeg kommer frem. Fornemmelsen af kroppen der arbejder sig fremad og åndedrættet der har fundet sit leje. Som en velsmurt maskine. Jeg føler mig stærk og uovervindelig. Fordi jeg kan.

Halleluja lord, endnu en livsstils fanatiker, der praler af sine præstationer, tænker du sikkert, men jeg kan love dig for, at det er langt fra sandheden.

Ingen sammenligning

Jeg er for længst stoppet med at sammenligne mig med andre i forhold til motion. Det er et faktum, at min krop ikke kan presses frem til at yde hurtige præstationer. Mine børn går 5 meter foran mig, når vi går ture sammen og de er nødt til at stoppe op for at vente på mig.

Når jeg nævner at jeg løber, bliver jeg ofte spurgt om, hvor langt jeg løber, hvilken tid jeg løber på, og om jeg har deltaget i nogle løb. Det er lige meget kære venner. Det motiverer mig ikke. Skulle det gøre det, så var jeg stoppet for længst – fordi jeg er langsom og vil tabe hver gang. Andre gange møder jeg udsagnet: ”Jeg deltager kun for at vinde”. Hvor mange skulle så overhovedet løbe?

Eksperter

Jeg kender livsstilseksperter og dygtige sundhedscoaches og jeg har fuld respekt for deres viden og vilje til at ville hjælpe folk i bedre form. Og de hjælpe mange. Ellers ville der ikke være så mange af disse eksperter. Desværre tror jeg, at mange ikke vil blotte sig overfor dem og deltage i forløb eller modtage gode råd fra dem. Hvorfor? Fordi, hvordan kan de motivere mig, når de ikke har prøvet at være i mit sted? Når jeg har pustet efter at jeg er gået 1 kilometer, eller gået op ad en trappe. Når badevægten er smidt ud af mit hjem, fordi jeg er blevet ramt af en dårlig oplevelse hver gang jeg er hoppet på vægten. Når jeg ikke bliver motiveret af målinger og løftede pegefingre, men skal finde min motivation et andet sted. Har de prøvet at være overvægtig og været den langsomste? Jeg føler mig som et uperfekt menneske, når jeg står og kigger på deres perfekte kroppe og præstationer.

Det er godt vi har disse eksperter, der kan komme med facts omkring mad og motion, men motivationen, tror jeg skal komme et andet sted fra.

Set indefra

Min motivation kommer fra at tænke i små delmål. Nyde rejsen, så at sige. Jeg har fundet ud af at min belønning ved motion er selve det at udføre den og oplevelsen af min krop bagefter. Helt fra starten, da min form var på nulpunktet, var det en gåtur jeg kunne klare. Jeg nød at være ude og få varmen i kroppen, men ingen måling af længde eller tid. Stille og roligt, mens jeg byggede min krop op. Nydelsen ved at mærke vind og vejr, blev efterhånden forstærket af jeg fandt ud af at mine tanker blev klare og der kom positiv energi ind i mit liv.

Og den fornemmelse har jeg bragt med i mit løb når jeg løber i dag. Er jeg træt i kroppen, er det okay at gå i stedet for. For rejsen, naturen og oplevelsen er vigtigere, end det at kunne præstere. Motion er godt og bedre end ingenting, så det er ikke en fiasko, hvis jeg ikke løber hele vejen, men vælger at gå. Hvor langt jeg løber, har jeg ikke planlagt inden, men tager det ligesom lysten er til.

Jeg anerkender mig selv for den gode intention og jeg oplever hver gang, uanset om jeg går eller løber, at jeg kommer opløftet hjem, og som regel har turen indbefattet en længere omvej, fordi jeg nyder hvert et skridt.

Sundhed

Vi bliver tudet ørerne fulde med, hvad vi skal gøre, hvor længe vi skal gøre det, hvad vi skal spise og hvordan vi skal leve vores perfekte liv. Vi er efterhånden alle eksperter på området, men hvorfor er der så flere og flere der falder igennem? Der er sikkert masser af årsager til det, men en af dem kunne være den sort/hvide tilgang til tingene. Alt eller intet er en anden måde at sige det på. Hvis ikke du kan yde noget fantastisk eller ekstremt, så er det lige meget.

Eftertanke

Det jeg kalder løb, vil andre måske kalde jogging. Jeg er faktisk ligeglad. Fordi jeg løber kun for min egen skyld og ikke for at se godt ud i andres øjne. Det er en kæmpe befrielse at sige det til sig selv. Det er for min egen skyld. Mit velvære. Hvorfor skal jeg så fortælle om at jeg løber? Fordi jeg har virkelig vil ønske at alle får den positive oplevelse af at gøre noget godt for sig selv. Mine ord og tanker kan måske motivere nogle til at prøve sig frem.

Jeg falder i og får ikke rørt mig i perioder. Masser af gange. Undskyldningerne står i kø og jeg kender dem alle sammen. Men… mine pauser er kortere og kortere, fordi jeg har fundet ud af hvor vigtigt det er for mig, både mentalt og fysisk. Ikke fordi jeg forventer et længere liv, men fordi mit liv bliver bedre her og nu. Det er motivation for mig.