At komme ud af stress – Forståelse af stress #3

At komme ud af stress – Forståelse af stress #3

november 29, 2018 Stress 0
Forståelsen og det at komme videre

Erkendelsen af at jeg havde stress, var starten på at komme ud af den. At indse, at jeg nu var endnu en i statistikken. Jeg ville forstå, hvad stress er for en størrelse og også lære, hvad jeg kunne gøre for at komme ud af den.

Det første jeg gjorde, var at bede om hjælp.

Nedenfor nogle af de ting jeg gjorde:
  • Psykolog, som fik mig til at indse årsager og sammenhænge. Indse hvilke reaktions-mønstre jeg havde og hvor de kom fra. Hun var den første, der fik mig til at indse, hvordan jeg selv skulle tage action på mit liv. Jeg kan ændre på mig, men ikke på hele verden. For at passe på mig selv, er jeg selv nødt til at sætte grænser og stå inde for hvad jeg kan og hvad jeg vil.
  • Motion. For at klare mit hoved valgte jeg at gå ture hver dag. I starten klarede jeg kun små gåture, men efterhånden blev det en fast rutine.
  • Meditation. Jeg havde tankemylder og kunne ikke falde til ro. Jeg følte det som om der var en motorvej inde i mig med tanker, bekymringer og to do lister, så jeg ikke kunne slappe af. Tidligere i mit liv havde jeg mediteret, så instinktivt vidste jeg, at det kunne give mig ro.
  • Coaching. Jeg modtog coaching af Søren Christiansen hos Karmagi. Han fik mig virkelig til at se på muligheder og ikke på begrænsninger.
  • Kursus. Jeg tog imod et kursus i ”åben og rolig”. Her lærte jeg endnu mere omkring stress-symptomer, at mediterer og hvordan meditationer virker helbredende på hjernen.  Det bedste var, at være i en gruppe med ligesindede og forstå, hvad vi alle havde været udsatte for, når vi delte hinandens erfaringer. Læs mere om kurset i linket nedenfor fra Åben og Rolig.
  • Åbenhed. Jeg var åben omkring min stress. Når nogen spurgte mig om hvorfor jeg var sygemeldt, fortalte jeg åbent om det og valgte dermed bevidst al skam i det.

 

Imens jeg arbejdede hårdt på at komme ovenpå igen, havde jeg sideløbende store udfordringer:
  • Min arbejdsgiver ønskede ikke at tilbyde mig andre muligheder end at vende tilbage til samme job, som jeg var sygemeldt fra og dermed vidste jeg, at jeg ville blive ramt igen hvis jeg vendte tilbage. Derfor endte det med en fyring efter 120 dages reglen.
  • Hvad nu med vores økonomi? Vi valgte hurtigt at reducerer vores udgifter og flyttede derfor til en husleje der var mindre, så det indebar en flytning undervejs.
  • Alle de andre økonomiske bekymringer i forhold til mindre indtjening, såsom pension, forsikring, bank, telefon, gaver, mad, depositum …….

 

Jeg følte, at hver gang jeg kom lidt ovenpå, blev jeg slået tilbage til start gang på gang.

Inde i mig var der dog tændt en ild om at jeg kunne, ville og skulle komme ovenpå igen. Ved min kæreste, familie, coaching, kursus og gode venners hjælp begyndte jeg at arbejde på hvilke muligheder jeg har og dermed begynde jeg også, at lukke ned overfor negative tanker.  Nu begyndte rejsen henimod det, JEG vil bruge mit liv på.

 

Link til: Åben og rolig

Hvis du vil forstå lidt mere om stress og hvordan du kan undgå at blive ramt, så har Harvard Medical School skrevet en artikel om emnet. Jeg har oversat den til dansk og det er den oversættelse jeg linker til her: https://balanceret.nu/beskyt-din-hjerne-mod-stress/

 

Des mere jeg har lært om stress og det, som stress gør ved et menneske, jo mere skræmmende er det at vide, at flere og flere bliver ramt, samtidigt med at det bliver lagt over på den enkelte stressramte, som selvforskyldt. Jeg er blevet nysgerrig på at forstå mere omkring emnet og derfor deler jeg min historie og min viden med jer. Har du en kommentar omkring min historie eller lyst til at dele lidt af din egen, så er du velkommen til at skrive.