Beskyt din hjerne mod stress

Beskyt din hjerne mod stress

Ved at kunne styre din stress, kan du reducere sundhedsproblemer, som er forbundet med stress. Det omfatter kognitive problemer og en højere risiko for Alzheimers sygdom og demens.

At føle sig uorganiseret og glemsom er ikke unormalt, når du er under et stort stress. På den lange bane, kan stress ændre din hjerne og dermed påvirke din hukommelse.

Dr. Kerry Ressler, chefforsker ved McLean Hospital og professor i psykiatri på Harvard Medical School har lavet undersøgelser af både dyr og mennesker, som viser ganske klart, at stress kan påvirke hjernens funktioner. Forskerne har set ændringer i hvordan hjernen behandler oplysninger, både når mennesker oplever stress i virkeligheden og også i et opstillet forskningsmiljø.  Enhver form for stress synes at blande sig med kognition, opmærksomhed og hukommelse, siger han.

Stress påvirker ikke kun hukommelse og mange andre hjernefunktioner, som humør og angst, men fremmer også betændelse, som påvirker hjertesundheden negativt, siger Jill Goldstein, professor i psykiatri og medicin på Harvard Medical School. Således er stress blevet forbundet med flere kroniske sygdomme i hjernen og hjertet. Derudover kan det påvirke mænd og kvinder forskelligt, siger hun.

 

Hjernen og stress

For at forstå, hvorfor stress påvirker tanker og hukommelse, er det vigtigt at vide lidt om, hvordan hjernen virker.

Din hjerne er ikke kun en enkelt enhed, men en gruppe af forskellige dele, der udfører forskellige opgaver, siger Dr. Ressler. Forskerne mener, at når en del af din hjerne er involveret, har de andre dele af din hjerne måske ikke så meget energi til at håndtere deres egne vigtige opgaver, siger han.

Eksempel: Hvis du er i en farlig eller følelsesmæssig belastningssituation, kan amygdalaen (den del af din hjerne, der styrer dine overlevelsesinstinkter) overtage og dermed efterlade de dele af din hjerne, der hjælper med at gemme minder, med mindre energi og derfor få de ikke deres egne job udført. “Den grundlæggende ide er, at hjernen skifter sine ressourcer, fordi den er i overlevelse, ikke hukommelsestilstand,” siger Dr. Ressler. Derfor er du måske mere glemsom, når du er under stress eller måske oplever du hukommelsestab under traumatiske hændelser.

Effekten af hvordan ​​stress påvirker hjernen og kroppen kan også variere afhængigt af, hvornår det sker i løbet af en persons liv, siger Goldstein. Visse hormoner, der kaldes gonadale hormoner – som udskilles i store mængder under fosterets udvikling, pubertet og graviditet og nedfases i overgangsalderen – kan spille en rolle i, hvordan stress påvirker et individ, siger Goldstein. “For eksempel kan reduktioner i gonadal hormonet østradiol under overgangsalderen,  ændre  på hvordan vores hjerne reagerer på stress,” siger hun.

 
Effekt på lang sigt

Der er tegn på, at kronisk (vedvarende) stress faktisk kan ændre på din hjerne, siger Dr. Ressler. Forskere har fundet ud af, at dyr, der oplever langvarig stress, har mindre aktivitet i de dele af deres hjerne, der håndterer opgaver, som ligger i den præfrontale cortex (f.eks. hukommelse) – og mere aktivitet i de primitive dele af hjernen, der er fokuserede på overlevelse, som f.eks. amygdalaen. Det ligner det der vil ske, hvis du trænede en del af din krop og ikke en anden del. Den del, der blev aktiveret oftere, ville blive stærkere, og den anden del ville blive svagere, siger han. Dette ser ud til at ske i hjernen, når den er under kontinuerlig stress: Den styrker den del af hjernen, der er designet til at håndtere trusler, og den del af hjernen, der har en mere komplekse tanker, bliver dårligere.

Disse hjerneændringer kan i nogle tilfælde genetableres, siger Dr. Ressler, men kan være sværere at rette op på i andre tilfælde, afhængigt af typen og varigheden af ​​stresset. Mens stressende barndomsoplevelser synes at fylde mere på den udviklede hjerne, har nogle undersøgelser påvist, at folk, som demonstrerer stor modstandsdygtighed i forbindelse med tidligere barndomstraumer, tilsyneladende har skabt nye hjernemekanismer til at kompensere for disse. Det menes, at disse nye veje bidrager til at overvinde stressrelaterede hjerneforandringer, som tidligere blev dannet i livet, siger han.

 

Er al stress ens?

Selv om effekten af ​​stress på hjernen er veldokumenteret, er det mindre klart, hvilken type stress der præcist vil vise sig at være skadeligt og øge risikoen for hukommelsesproblemer senere i livet.

Opstår der hjerneproblemer, når du er under en lille smule stress eller kun når du oplever langvarig stress?

“Det er et svært spørgsmål, fordi stress er et bredt begreb, der bruges til at beskrive mange forskellige ting,” siger Dr. Ressler. Den stress, du måske oplever, før du tager en test, er sandsynligvis meget forskellig fra stressen ved at være involveret i en bilulykke eller ved en langvarig sygdom. “Mere stress er sandsynligvis værre, og langsigtet stress er generelt værre end kortvarig stress,” siger Dr. Ressler.

Men der er yderligere faktorer, der gør stress mere skadeligt, siger han. I særdeleshed:

  • Uforudsigeligt. Dyreforskning viser, at dyr, der var forberedt- for eksempel fik de et chok efter et lys tændt – var mindre stressede end de dyr, der fik det samme antal chok tilfældigt. Det samme gælder for mennesker, siger Dr. Ressler. Hvis en person kan forudse stress, er det mindre skadeligt end stress, som synes at være mere tilfældigt.
  • Tidsubegrænset. Hvis du er stresset over en præsentation på arbejdspladsen eller en kommende eksamen, har stressen, du oplever, en deadline. Hvis stress ikke har et sluttidspunkt – for eksempel hvis du er kronisk stresset over din økonomi – kan det være sværere at klare.
  • Opbakning. Hvis du føler du får opbakning når du er stresset, vil du sandsynligvis opleve det mere succesfuldt, end hvis du ikke gør det.

 

 

Beskyt dig mod skadelig stress

For bedre at kunne klare stress, overvej hvordan du kan minimere faktorer, der gør det værre. Her er nogle tips, der kan hjælpe dig med bedre at håndtere stress og forhåbentlig forhindre nogle af de skadelige virkninger, den kunne have på din hjerne

  • Etablere en vis kontrol over din situation. Når stress ikke er forudsigeligt, fokus på at kontrollere de ting, der er. “At have en rutine er god for udvikling og sundhed,” siger Dr. Kerry Ressler, professor i psykiatri på Harvard Medical School. Forudsigelighed bekæmper stress.
  • Få en god nats søvn. Stress kan resultere i søvnproblemer, og den manglende søvn kan gøre stress værre. “Søvnmangel medfører, at de dele af hjernen, der håndterer højere funktioner, fungerer mindre godt,” siger Dr. Ressler. At have sunde søvnvaner kan hjælpe. Dette inkluderer at gå i seng og vågne op på samme tid hver dag, undgå koffein efter aftensmaden og skabe et afslappende søvnmiljø.
  • Bliv struktureret Brug af strategier til at hjælpe med at håndtere din arbejdsbyrde kan også reducere stress. For eksempel kan du hver dag oprette en konkret liste over opgaver, du skal udføre. På denne måde virker dine opgaver ikke overvældende. At lave en liste giver dig også et klart sluttiddspunkt, så du ved, hvornår du er færdig. “At organisere opgaver på denne måde hjælper med at reducere følelsen af ​​at hjernen bliver bombarderet,” siger han. Det kan også hjælpe dig med at forudsige, når du sandsynligvis vil blive stresset.
  • Bed om hjælp, hvis du har brug for det. At bede om hjælp kan hjælpe dig med at blive mere modstandsdygtig og bedre i stand til at håndtere stress, hvilket i sidste ende kan beskytte din hjernes sundhed. Tidligere indgreb kan reducere handicap forårsaget af stressrelaterede komplikationer senere.
  • Ændre holdning til stress. “Et liv uden stress er ikke kun umuligt, men det vil også være temmelig uinteressant. Faktisk er en vis grad af stress til gavn for vækst,” siger Dr. Ressler. Så, i stedet for at stræbe efter ingen stress, stræbe efter sundere reaktioner på stress.

 

Oversat af Jill Sørensen til dansk fra Harvard Medical School:  https://www.health.harvard.edu/mind-and-mood/protect-your-brain-from-stress

Published: August, 2018 in Harvard Medical School