At komme ud af stress

At komme ud af stress

november 20, 2018 Stress 0

At komme ud af stress

Balance – at være i balance – at være balanceret – balanceret.nu

Jeg har på egen krop prøvet at have stress.

I dag er jeg opmærksom på  hvilke situationer, hvilke signaler kroppen giver og ikke mindst, hvad jeg skal gøre for at dæmpe mine stressreflekser.

Stress er ikke en sygdom, men et symptom på, at der er noget ravruskende galt og da langvarig stress forøger din risikofaktor for sygdom, så skal du tage det yderst alvorligt.

Desværre er jeg kun en af mange, som har været ramt, da tendensen er stigende. I perioden 2010 til 2017 er der sket en stigning på 4,3 procentpoint i andelen med et højt stressniveau jf. Sundhedsstyrelsen.

 

Jeg skulle helt ud i en sygemelding før jeg tog sagen alvorligt og måtte indse at jeg måtte finde en anden vej. Ved god hjælp af psykolog, samtaler med coach, meditationer og hjælp fra mine nære familie og venner er jeg nu kommet over på den anden side. Jeg fik indsigt i hvad stressen gjorde ved mig og hjælp til egenhjælp til at komme videre henimod det gode liv. At være i balance med mig selv og mine omgivelser.

 

Jeg fik en gave i en meget grim indpakning. Gaven er, at jeg nu har ændret mit liv, på de punkter hvor jeg fik stress. Jeg er glad for min fremtid og glæder mig til den dag jeg har foran mig – hver dag.

På denne blog vil jeg fremover skrive mere om stressen og min rejse hertil hvor jeg er i dag og har det godt og hvilke værktøjer jeg bruger. Måske kan det inspirerer dig. På balanceret.nu kan du læse mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig videre.

 

Se mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/mental-sundhed/stress-og-mental-sundhed